- Åben hver dag i vinterferien – 15.–21. februar 2027 kl. 10.00–16.00
Oplevelser for hele familien
Historie, leg og oplevelser for alle aldre

Sjove aktiviter til børnene
Åbent hver dag kl. 10.30–16.00 hele vinterferien.
Vikinger i bevægelse
Prøv kræfter med vores Bersærkerboks og se, om I kan brøle som ægte bersærkere, eller kæmp mod hinanden i kamparenaen med økse og sværd. En sjov og energifyldt oplevelse for hele familien.
Teater for børn
Tag børnene med til en levende teaterforestilling. Med leg, musik og fantasi bliver børnene en aktiv del af historien i en sjov og sanselig oplevelse for hele familien.
Fenris’ eventyrpose
- Mulepose fra Kongernes Jelling
- Fenris runejagt – skattejagt i oplevelsescenteret
- Vikingemønt
- Lille Fenris-ulv bamse
- En lille overraskelse til den søde tand
Pris: 75 kr. (værdi 139 kr.)
Begrænset antal. Kan købes i velkomsten.
Fenris’ runejagt
Et aktivitetskit til hele familien, der gør besøget endnu sjovere:
- Fenris runejagt – skattejagt i oplevelsescenteret
- Runestensnøglering
- En lille overraskelse til den søde tand
Pris: 55 kr.
Begrænset antal. Kan købes i velkomsten.
Haralds Runeværksted
Træd ind i Harald Blåtands runeværksted, hvor børn og legeparate voksne kan udforske runer, perler og vikingevåben. Her kan I vælge at lave:
- jeres egen runesten
- et vikingesmykke
- et runesværd eller et fastelavnsris
Pris: 50 kr. for indgang til værkstedet inkl. én valgfri aktivitet. Ekstra aktivitet: +29 kr.
Billet til aktiviteter købes i museets velkomstområde.
Historien lever i vinterferien
Tag med på korte gratis* rundvisninger i vinterferien. Hør om Guldskatten fra Vindelev og de danske konger i en levende og nærværende historiefortælling.
Små fortællinger med stor historie
Fra mandag d. 15. februar til lørdag d. 20. februar.
Kl. 12.00 Guldskatten fra Vindelev
Hør en af museets guider fortælle den fascinerende historie om en af Danmarks største guldskatte. Fortællingen foregår i særudstillingen og varer ca. 30 minutter.
Kl. 14.00 Fortællinger fra Kongerækken
Tag med på en rundvisning, hvor vi fortæller historier fra den danske kongerække med udgangspunkt i Den hæklede kongerække i udstillingen. Fortællingen varer ca. 30 minutter.
*Gratis med billet til museet – og gratis entré for alle under 18 år.